Månedsarkiv: april 2019

Balladen om webhotellet 2

Altså nu er der jo ingenting, der vokser ind i himlen, sådan helt af sig selv.

Jeg har oprettet et par private mailadresser på mit nye webhotel. Og de virker. Sådan da :-)

For jeg fandt ud af, at der var visse adresser, der afviste mig, bl.a. min storesøster! som har en gmail. Så jeg måtte hen og sikre mig en gang ekstra ved at tilføje en spf-record til min DNS. Hvis du skulle få samme behov, er der her den guide, der hjalp mig igennem.
https://larsendata.wiki/gratisdns:spfguide

SPF er et system, hvor du angiver hvilke(n) server(e), du kan sende mails ud gennem. Kommer mails fra andre steder, så er det falsk.

Nå men at tro at den hellige gral så var velforvaret, det var nok lige optimistisk nok. Det er ikke overstået før den fede dame bryder ud i sang. Og den fede dame i denne sammenhæng viste sig at være MicroSoft (M$).

De er jo indehavere af hotmail/outlook mailsystermet, og de har åbenbart helt deres eget setup. I første omgang henvendte jeg til supporten på hostwinds, og de fandt ud af, at min IP var sortlistet hos  spamrats. De anmodede om at min IP blev fjernet derfra og fik en positiv tilbagemelding.

Men da jeg før har haft det sjovt med M$, googlede jeg lidt mere, og jeg fandt et skema hos M$, hvor jeg kunne anmode om at få unblocked min ip.

Jeg har fået et positivt svar fra M$, og nu venter jeg bare på at den fede dame bryder ud i sang. Forventes at ske indenfor de næste 2 døgn.

-og der er mere endnu, det kommer senere.

7 kabalen fra windows 7

De gamle spil fra windows 7 kan hentes her i en udgave, der fungerer på windows 10.

https://winaero.com/blog/windows-7-games-windows-10-fall-creators-update/

Kig ned hvis det engelske eller det tekniske volder dig problemer

Balladen om webhotellet

Jeg har i mange år (mere end 10) benyttet mig af et webhotel i Flensborg. Sidste år fik jeg at vide, at de ville flytte aktiviteterne til en ny serverpark. Dette skete i efteråret og i første omgang gav det mig lidt arbejde, men op kom siden her da.

Så for en måned siden begyndte det at gå helt galt. Siden var ofte nede, og min private mail ligeså. Min firmamail ligger hos en anden udbyder. Jeg gættede på, at den slags problemer hurtigt ville blive klaret, men nej ikke denne gang. Her en måned senere er problemerne lige så påtrængende som de hele tiden havde været, så jeg besluttede mig for at rive teltpælene op og købe mig plads et nyt sted.

Jeg famlede lidt i blinde (ikke helt, søg på ordet review og det firmanavn du overvejer at blive kunde hos), og valgte et amerikansk selskab, Hostwinds. Jeg har endnu ikke haft grund til at fortryde :-)

Jeg bruger et wordpress-plugin updraftplus (gratisudgaven) til at tage backup af min side en gang ugenligt, og efter at have installeret wordpress og updraftplus kunne jeg hente en backup ind. Desværre var billederne fra siden ikke kommet med i overførslen, så det tog mig næsten en time! at downlode 10 MB fra den gamle server.

Men op kom siden da. Og nu med SSL, grøn hængelås og ingen kommentar om, at siden er usikker.

Jeg fik også sat mine private mails op, det gik nemt og smertefrit, da jeg først fik peget domænerne mod det nye webhotel. Der var et par gange i forløbet, hvor jeg gik lidt i stå og måtte spørge til råds. Enten ved at læse i deres “knowledgebase” eller ved at spørge i deres chat, der jævnligt poppede op for at spørge mig om der var noget jeg manglede. Altsammen på engelsk.

Nu er det godt 46 timer siden, jeg bestilte mit nye webhotel, og lige nu er alt lysegrønt.

Næste afsnit bliver at få nogen af de talrige domæner, jeg også har, sat op på serveren. Og lære noget mere dns og sikkerhed. Det er ikke nemt at finde sovepuder.